Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Når børn ikke kan møde i skole, er det et signal om, at noget ikke fungerer i deres liv. Uanset om årsagen skal findes i hjemmet eller i skolens fællesskaber, er skolefravær aldrig et isoleret problem, men et tegn på, at et barn har brug for opmærksomhed og støtte.
I en ny analyse zoomer Børns Vilkår ind på den gruppe af elever, der havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det drejer sig om mere end 12.000 børn. Antallet af børn i denne gruppe er næsten fordoblet over de seneste fem år. I gennemsnit er disse elever fraværende 80 ud af skoleårets 200 dage.
Trods det høje fravær viser analysen, at der ikke er blevet underrettet på 61 pct. af børnene, ligesom størstedelen af dem hverken har modtaget specialundervisning eller har en social indsats i kommunen:
Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart. Vores analyse viser med skræmmende tydelighed, at selv børn med åbenlyse signaler på mistrivsel risikerer at blive overset. Ikke alle børn med højt fravær har brug for specialundervisning eller kommunale indsatser, men det er alligevel bekymrende, at over halvdelen af eleverne ikke modtager nogen af delene
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Fællestræk blandt eleverne
Analysen ser på, hvilke kendetegn der går igen blandt elever med mindst 50 dages fravær. Det gælder blandt andet kønsforskelle og forhold omkring søskendes fravær og familiens økonomi.
I de yngste klasser er der lidt flere drenge end piger med massivt fravær, men efter 6. klasse udgør pigerne den største andel. 74 pct. af eleverne har søskende, der også har højt fravær. Samtidig kommer størstedelen af eleverne fra familier med lav indkomst.
“Skolefravær er en kompleks størrelse, og man kan ikke hjælpe de her børn i skole uden at være nysgerrig på, hvad der er på spil hos den enkelte og de fællesskaber, de er en del af. Når vi alligevel interesserer os for, hvad der kendetegner elevgruppen bredt set, er det med en ambition om på sigt at kunne identificere nogle risikomønstre, som kan bidrage til mere målrettede og tidlige indsatser,” siger Rasmus Kjeldahl.
Geografiske forskelle
Analysen viser også markante kommunale og regionale forskelle i omfanget af massivt fravær. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 dages fravær. I Region Nordjylland ligger andelen også over landsgennemsnittet. Inden for hver region er der desuden store forskelle mellem kommunerne. Fraværet er især højt i enkelte kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det bør ifølge Rasmus Kjeldahl pege på en mere centralt styret indsats:
“Når det gælder skolefravær, har det ideal om frisætning, der har præget skolepolitikken den seneste regeringsperiode, klare begrænsninger. Børns postnummer skal ikke afgøre, hvordan deres fravær bliver håndteret. Der er brug for klare nationale rammer, der i højere grad end i dag forpligter skoler og kommuner til at reagere tidligt og koordineret, så ingen børn bliver overladt til sig selv, når fraværet vokser,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Børns Vilkårs analyse bygger på beregninger af data fra Danmarks Statistik.
Ny rapport:
12.000 børn er væk fra skolen i månedsvis
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning.
