
betydningen af det gode fællesskab i skolen
Webinar for fagfolk
Torsdag den 29. august afholder Børns Vilkår webinar for lærere, pædagoger, ledere og andre med interesse for grundskolen. Her sætter vi fokus på, hvad fællesskabet betyder for børns skoleglæde, og hvordan vi som fagpersoner kan understøtte det gode og trygge fællesskab.
Ny rapport sætter fokus på fællesskabets betydning for det gode skoleliv
Venskaber og fællesskab er afgørende for det gode skoleliv. Det samme er nærværende og engagerede lærere, som formår at skabe positive og inkluderende læringsmiljøer for børnene. Det viser en undersøgelse, Børns Vilkår lancerer den 29. august. Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.
Med afsæt i den nye undersøgelse af børn og unges skoleliv, sætter vi fokus på, hvad fællesskabet betyder for skoleglæden. Vi skal både høre fra børn, unge og forskning, hvordan vi kan styrke fællesskaberne og øge skoleglæden.
Tidspunkt: 29. august klokken 15-16.15
Pris: Gratis
Program
- Moderator byder velkommen og præsenterer programmet
- Børns Vilkår præsenterer undersøgelsen om fællesskabets betydning for det gode skoleliv – fra et børne- og ungeperspektiv
- Hvad siger forskning på området?
- Børn og unge fortæller om erfaringer og perspektiver på fællesskabet i skolen
- Fælles drøftelse, spørgsmål og opsamling
TILMELD DIG
Efter din tilmelding modtager du en bekræftelse. Før webinaret modtager du en ny mail med et link, så du kan deltage på dagen.




