
Hvordan styrker vi positive fællesskaber?
Populær konference om psykisk mistrivsel
150 engagerede fagfolk omkring grundskolen var samlet til konferencen At stå udenfor – hvordan styrker vi positive fællesskaber?
Der blev lyttet til unge stemmer, talt om hvordan man opdager og kan tage fat omkring udfordringer med ensomhed og der blev debatteret både visionært og praksisnært på tværs af oplægsholdere og paneldeltagere.
Konferencen At stå udenfor – hvordan styrker vi positive fællesskaber? afholdtes i Valby den 12. november, og i Aarhus den 15. november 2019.
Hent slides fra dagen
Vi har samlet de mange slides fra dagen i én samlet fil, som kan hentes herunder
Ny rapport
Konferencen var bygget op omkring udgivelsen af Børns Vilkårs seneste rapport At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge?


Konferencen gav dig indblik i børn og unges eget syn på psykisk mistrivsel og det at stå udenfor fællesskabet.
Konferencen bød på oplæg med førende eksperter og praktikere, paneldebatter og muligheden for at stille uddybende spørgsmål.
Program
Konferencier: Journalist, Lene Johansen
11.00: Velkomst – Vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen
11.05: Dagens program – Konferencier, Lene Johansen
11.10: Børns Vilkår præsenterer resultater fra ny rapport At stå udenfor – hvordan styrker vi positive fællesskaber? Hvor mange børn og unge står uden for fællesskabet? Hvad hører vi på BørneTelefonen? Hvordan kan vi styrke positive fællesskaber for børn og unge samt forebygge ensomhed? – Seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup og børnefaglig i Børns Vilkår, Sanne Lind
11.30: Hvad er det i vores samfund, der gør, at så mange børn og unge mistrives? – Formand v. Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen
12.00: Opsamlende spørgerunde til 1. del – Bente Boserup og Sanne Lind, Børns Vilkår og Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykolog Forening svarer på spørgsmål fra salen
12.15: Frokostpause
12.45: Alene i en social verden: Lydfortællinger – Stifter og chefredaktør ved Papercut Issues, Kirstine Leth Schütze
13.05: Sådan spotter vi ensomhed, og sådan hjælper vi bedst – Uddannelseskonsulent i Børns Vilkår, Maria Bergmann
13.25: Social eksklusion – At få plads i fællesskabet – Ph.d. og lektor, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole, Stine Kaplan Jørgensen
13.50: Sådan styrker vi de positive fællesskaber. Panelsamtale med førende praktikere: Pædagogisk konsulent i Billund Kommune, Louise Greve, Børnefaglig i Børns Vilkår, Sanne Lind, skoleleder på Søndervangskolen, Rani Bødstrup Hørlyck samt formand for Danske Skoleelever, Thea Enevoldsen
14.25-14.30: Afrunding af konferencen – Konferencier, Lene Johansen
Eva Secher Mathiasen
“Det er ikke børnene der forandrer sig, det er rammerne omkring dem”, siger Formand v. Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen. Kom og hør mere om hendes perspektiver på hvad det er i vores samfund, der gør, at så mange børn og unge mistrives.

Stine Kaplan Jørgensen
På konferencen vil du møde Ph.d. og lektor, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole, Stine Kaplan Jørgensen, som vil belyse hvilke magtkampe og forhandlinger der udspiller sig i klasserummet og hvordan det påvirker in- og eksklusionsprocesser i fællesskabet.

Børns Vilkår lancerer ny rapport om ensomhed og fællesskaber
På konferencen får du de vigtigste indsigter fra den helt nye rapport ’At stå udenfor – hvordan styrker vi positive fællesskaber?’ Den omhandler ensomhed og fællesskaber og udgives i forbindelse med konferencen.
Rapporten viser bl.a., at der i gennemsnit er mindst ét barn i hver klasse, der føler sig ensom. Mange børn fortæller til BørneTelefonen, at de udadtil er glade og smilende, men at de indeni føler sig alene og udenfor fællesskabet.

Panelsamtale
Kom helt tæt på praksis og hør mere om hvad vi konkret kan gøre for at styrke positive fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle i grundskolen. Vi har inviteret et panel med fagpersoner i og omkring grundskolen.

Hvordan spotter vi ensomhed, hvordan kan vi aktivt styrke positive fællesskaber blandt børn og unge, og hvad er Børns Vilkårs anbefalinger fremadrettet?
Konferencen giver dig indblik i, hvordan vi bedre kan tage hånd om de børn, der står udenfor fællesskabet og giver samtidig praksisnære anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge bedre.
Dagen henvender sig særligt til fagfolk i og omkring grundskolen, som ønsker at styrke arbejdet med positive skolefællesskaber.
Har du spørgsmål til konferencen?
Praktisk
Adresse
Adressen er Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Download kort over Godsbanen her
Offentlig transport
Godsbanen er let tilgængelig med offentlige transportmidler, så hop på bussen eller toget og besøg Godsbanen. Pga. stor byggeaktivitet i området kan det desværre knibe med p-pladser ved meget store arrangementer. Vi henviser til Rejseplanen.dk for planlægning af din tur til Godsbanen.
Parkering
Parkering omkring Godsbanen ejes af Aarhus Kommune og administreres af APCOA.
Alle spørgsmål rettes til APCOA – Godsbanen hverken ejer eller administrerer p-pladserne.
Pga byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser til Scandinavian Center eller Ceresbyen.
Priser
Første time: DKK 15,-
Anden time: DKK 20,-
Efterfølgende DKK 25,- pr time
Betal med kort eller med EasyPark-app’en.
Månedsparkering: Pris pr. måned DKK 500,- inkl. moms. Købes hos APCOA
Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt. Det er gratis.

Topbilledet viser et nogle af børnene fra koret Sang & Performance fra Holbæk Lilleskole, som underholdt til Børns Vilkårs årsmøde 2019.
Koret er et fint eksempel på et positivt fællesskab, som rummer børn i alderen 8 til 16 år, hvor det er glæden for musik og sang på tværs af alder, kultur og køn, der er med til at skabe sammenhold, respekt for hinanden og masser af livsglade oplevelser.
Korleder Louise Moe kan kontaktes via mail@louisemoe.com / facebook.com/louisemoemusic



